Litteraturkursus:

Autofiktion

Litteraturkursus med udgangspunkt i autofiktion

En af de danske romaner, der solgte allermest i 2018, er Leonora Christina Skovs Den, der lever stille, som handler om hendes forhold til sin mor og om at springe ud som homoseksuel. Romanen er en del af en bølge af selvbiografier eller romaner, der tager udgangspunkt i forfatterens egen historie.

På kurset skal vi læse nogle danske og en fransk forfatter, der bruger træk fra deres eget liv i større eller mindre grad i deres værker. Vi læser en bog per gang, men vi sammenligner også undervejs og taler om, hvad det gør ved os som læsere, at vi ved, at romanerne har rod i virkeligheden.

Der er to uger mellem hvert møde, så vi kan nå at læse.

 

Vi skal læse seks værker:

Leonora Christinas Skov, Den, der lever stille

Mathilde Walter Clark, Lone Star

Thomas Korsgaard, Hvis der skulle komme et menneske forbi

Delphine de Vigan, Alt må vige for natten

 

De sidste to værker finder vi i fællesskab

 

 

 

 

Underviser: Aya Carlsen

 

Jeg er cand.mag i engelsk og litteraturvidenskab og meget glad for at læse og for at dele læseoplevelsen med andre. Jeg lever af at være oversætter, tolk og underviser.

 

 

 

 

Kursusdatoer:

 

Onsdage kl. 16.00-17.30

d. 27. marts

d. 10. april

d. 24. april

d. 8. maj

d. 22. maj

d. 5. juni

 

 

Kursussted:

Byens Højskole

Kongensgade 66-68, 1. sal

5000 Odense C

Hold nr. : 19-14-01

Antal lektioner: 12

 

Pris: kr. 745

 

Pensionister, efterlønnere og studerende: kr. 710

 

Har du spørgsmål eller brug for yderligere information så ring til os på 53369911 eller send en mail til info@byenshojskole.dk