Gastronomi på nordisk

Lær at imponere dine gæster med en syvretters fine dining menu.

 

På kurset får du inspiration til at gøre din madlavning mere festlig ved brug af alternative og atypiske ingredienser. Der gives masser af plads til armbevægelser og høj cigarføring, når vi skal give os i kast med at tilberede vildt til det store selskab eller fine små retter til en intim middag for 2. Du får tips og tricks til at give dine anretninger et eksklusivt udtryk, så de imponerer hele vejen ned ad langbordet.

 

Du lærer at bruge de rigtige teknikker og ingredienser, og du lærer at sammensætte og tilpasse en menu ud fra sæson og selskab.

 

Hver gang skal vi beskæftige os med et nyt tema og en bestemt type menu, som opbygges efter sæsonens råvarer og selskabets størrelse. Du får lov at være kreativ og original, og du får ind i mellem forskellige dogmer, du skal forholde dig til. Således kommer menuerne skiftevis til at være fastsat på forhånd og sammensat af dig selv og dit køkkenhold.

 

Vi afslutter selvfølgelig hver kursusgang med at dække op, anrette, servere og præsentere menuen, som vi nyder i fællesskab.

 

Underviser: Frederik Pépin

 

Jeg er autodidakt kok, og siden jeg var helt lille er jeg gået passioneret op i madlavning. Køkkenet var omdrejningspunktet i mit barndomshjem, hvor jeg er vokset op med en fransk far og en dansk mor. Jeg elsker at blande det nordiske køkken med det sydeuropæiske og fransk gastronomi.

 

Jeg kommer fra Odense, men bor i København og er til dagligt at finde i Torvehallernes franske delikatesseforretning. Jeg har tidligere undervist børn i madlavning, og jeg elsker at sprede nysgerrighed og glæde omkring råvarerne og kreativiteten i et køkken.

 

 

 

Har du spørgsmål eller brug for yderligere information så ring til os på 53369911 eller send en mail til info@byenshojskole.dk

Kursusdatoer:

 

Mandage

18. februar

25. februar

4. marts

11. marts

 

kl. 17.00 - 20.45

 

Kursussted:

Byens Højskole

Køkkenet

Kongensgade 66-68, 1. sal

5000 Odense C

Hold nr. : 19-17-01

Antal lektioner: 16

 

Pris: kr. 1250 inkl. råvarer.

 

Pensionister, efterlønnere og studerende: kr. 1.202