Det veganske køkken

På dette kursus skal vi arbejde med plantebaserede produkter og selv lære at fremstille plantemad.

 

Vi skal arbejde ud fra en filosofi om, at dyr og mennesker er lige på jorden og man spiser ikke hinanden.

 

Vi skal også have en større viden om hvad der er af konsekvenser for sundheden ved at udelade animalske komponenter fra kosten.

 

Du vil ved at følge en lille kursusrække komme til at vide noget om hvad du skal være opmærksom på og ikke mindst hvordan du kan lave spændende og meget smagfuld mad - udelukkende med planter!

 

Første kursusaften skal du stifte bekendtskab med plantebaserede produkter. Både de færdigfremstillede produkter, men også nogle af de råvarer, der skal indgå i en sund og varieret vegansk kost.

Vi tager udgangspunkt i kostanbefalingerne og ser på hvordan man kan efterleve dem uden at bruge animalske produkter.

Vi skal smage og tale om hvad og hvordan vi anvender råvarer.

 

På anden kursusaften vil vi fremstille nogle lækre retter til en stor lækker vegansk buffet, som vi sammen skal gå om bord i og smage alle de muligheder, der er for at lave veganske retter til alle måltider.

 

På tredie og sidste kursusaften skal vi samle vores erfaringer og freestyle med råvarer. Vi skal arbejde mere med smag og konsistenserne. Dagen slutter med fælles spisning af vores anstrengelser og erfaringsopsamling

 

 

Kursusdatoer:

 

 

 

 

 

Kursus 18-03-03

 

Onsdage:

21. november

5. december

19. december

 

kl. 17.00 - 20.45

 

Kursussted:

Byens Højskole

Køkkenet

Kongensgade 66-68, 1. sal

5000 Odense C

Hold nr. : 18-03-02 eller 18-03-03

Antal lektioner: 12

 

Pris: kr. 755 inkl. råvarer.

 

Pensionister, efterlønnere og studerende: kr. 719

Underviser: Ulla Jørgensen

 

Jeg hedder Ulla Jørgensen og er 50 år gammel. Jeg bor med min familie på Sydfyn og har de seneste ca. 25 år levet af, at lave eller formidle mad.

 

Jeg er uddannet Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed og er optaget af og vild med råvarerne, smagen, tilberedningen og alt hvad, der ligger af nørderi i alle de processer, der går forud for store mad- og smagsoplevelser.

Har du spørgsmål eller brug for yderligere information så ring til os på 53369911 eller send en mail til info@byenshojskole.dk