Filmkursus

Filmkursus:

Lær at lave film

Vil du lære at lave film?


På kurset får du praktisk erfaring med alle faser af filmproduktion. Vi tager udgangspunkt i

dine idéer og fordyber os i kamera, lyd, lys og redigering. Undervisningen veksler mellem

teoretiske oplæg, tutorials og udarbejdelse af konkrete filmprojekter.


Du vil sammen med resten af holdet producere flere korte film på 1-3 min., du kan bruge til

sociale medier, i dit arbejdsliv eller til at promovere egne projekter.


Efter forløbet vil du stå tilbage med en solid forståelse for, hvordan du kan lave en film. Helt

konkret vil udbyttet være:

1. Evnen til at finde og formulere en god historie

2. Indblik i journalistisk

3. Overblik over filmiske virkemidler

4. En forståelse for, hvordan du producerer en stærk visuel fortælling med få resurser

5. Erfaring med at producere film til sociale medier


Denne indsigt kan du bruge i dit kommende arbejdsliv.


Du behøver ingen erfaring med film, for at være på holdet.


Film workshops

Til kurset er der tilknyttet valgfrie workshops hver tredje måned, hvor man kan få feedback og sparring på ens igangværende projekter. Desuden er det en god mulighed for at netværke med andre der arbejder med lignende projekter.



Deltagelse i workshops koster 220 kroner per gang udover kursusprisen. Pris for pensionister, efterlønnere og studerende: kr. 209. 

Har du spørgsmål eller brug for yderligere information så ring til os på 53369911 eller send en mail til info@byenshojskole.dk

Hold nr. : 19-05-02

Antal lektioner: 24


Pris: kr. 1.095


Pensionister, efterlønnere og studerende: kr. 1.023




Kursussted:

Byens Højskole

Kongensgade 66-68, 1. sal

5000 Odense C


Kursusdatoer:


Mandage kl. 18.30 - 21.00

Start: 16. september


Kursusgange:

16/9 - 30/9 - 21/10 - 4/11 - 18/11 - 2/12 - 16/12



Underviser:

Isaac Musoke


Isaac Musoke er dokumentarist og videoproducent hos filmselskabet sagn media ,

https://www.sagn.media . Han har en kandidatgrad i afrikastudier med speciale i

dokumentarfilm og forskningsformidling. Han har fem års erfaring med filmproduktion på

både produktionsselskaber og reklamebureauer. Han underviser i filmproduktion hos

Ungdomsskolen i Odense, Ungdomshuset Odense og Odense Design Akademi.

Ved siden af er han lyriker. Han har udgivet digtsamlingen “Kære dagbog”, og er desuden aktuel med spoken word/rap projektet “Musokes Odyssé” - en tværmedial fortælling bestående af lyrik, musik og film, https://www.facebook.com/MusokeDK/ .